Liselotte Krogager

Hej Lily!
- et musikalsk portræt –

2011 havde Liselotte Krogager premiere på kabareten "Hej Lily!",

hvor hun portrætterede revy primadonnaen, refræinsangerinden, koketten,

humørbomben, karakterskuespillerinden og mennesket Lily Broberg.

Dette kærlige portræt er stadig på landevejene og byder på et genhør med

bl.a. ”Græshoppen og valmuen”, ”Klokkeblomst og Bellis og Følfod”, ”Milord”,

”Lev som du er tosset til”, ”Flyv med ud i det himmelblå”, ”Noget farligt indeni”

og selvfølgelig et af de populære syng-med-potpourrier.


Det hele krydres med historier og anekdoter fra Lilys liv og lange karriere.

Ved klaveret sidder Ulf Starup, som også står for arrangementerne af Kabarettens mange sange.


I foråret 2011 spillede ”Hej Lily!” 25 udsolgte forestillinger på Odense Teater.

Odense Teaters chef Michael Mansdotter udtalte i den forbindelse:

”… Liselotte Krogager behersker sit stof til perfektion og er en fornøjelse at følge i sit samspil med både publikum og akkompagnatør. Det er mig en stor glæde på det varmeste at anbefale forestillingen og håber at rigtig mange i landet vil få glæde af dette smukke portræt af en elsket skuespillerinde; Lily Broberg.”


Fyens Stiftstidendes Lene Kryger skrev bl.a. i sin anmeldelse af ”Hej Lily!”:

”… vi får et uhøjtideligt, rørende og smittende musikalsk genhør med Lily Brobergs brogede sangkatalog. Krogager imiterer ikke Broberg, men skaber sin egen figur. En pragtfuld blanding af fløjtetønde, havgasse, revymadamme og poesiens sarte blomst. Hun forstår at dosere samspillet med salen, så publikum nok synger med, men aldrig tager fokus fra tekster med seriøse budskaber… Stærkt sangforedrag”